Scroll to explore
Københavns Mode- og Designskole har siden 1983 uddannet kommende designere med et stærkt teknisk og håndværksmæssigt fundament. Skolen er en del af det internationale designmiljø og bygger på værdier som håndværk, faglighed og kreativitet. Men digitalt afspejlede skolen dog ikke den kvalitet, de lever af at undervise i. Hjemmesiden fremstod forældet og gjorde det svært for potentielle studerende at få en klar fornemmelse af skolens niveau, ambitioner og visuelle univers.
For en skole, der uddanner designere, blev det en reel udfordring. Da ambitionen om at tiltrække flere kvalificerede studerende fra både Danmark og resten af Norden voksede, blev det tydeligt, at skolens digitale tilstedeværelse skulle løftes markant.
Hvordan skaber man et digitalt udtryk, der både afspejler designfagligheden, styrker positionen i markedet og gør skolen til et naturligt valg for kommende designere? Det blev startpunktet for samarbejdet.
Ikke en kosmetisk modernisering, men et strategisk arbejde med at definere skolens digitale position, bevare den oprindelige DNA og omsætte den til et visuelt og kommunikativt udtryk, der matcher ambitionerne. Først retning. Derefter eksekvering.
Virksomhed
Københavns Mode & Designskole
Branche
Uddannelse
Samarbejdets varighed
Siden maj 2024-nu
Services
Brand retning, visuel identitet, konceptudvikling, markedsføring, design og udvikling af hjemmeside
Skolen havde allerede et stærkt fagligt fundament. Udfordringen var ikke indholdet – men formidlingen.
Den tidligere digitale tilstedeværelse var funktionel, men afspejlede ikke skolens faglige niveau, æstetiske ambition eller professionelle retning. Der var en tydelig diskrepans mellem det, skolen leverede, og det, der blev kommunikeret.
Spørgsmålet blev derfor ikke: Hvordan ser vi mere kreative ud?
Men: Hvordan ser vi mere appelerende og professionelle ud – uden at miste vores faglighed?
Gennem interviews med skolens ledelse og studerende, samt analyse af brugeradfærd og friktionspunkter, blev det tydeligt, at skolen havde behov for:
– En tydeligere position som professionel designuddannelse
– En mere klar og logisk struktur i kommunikationen
– En digital oplevelse, der både inspirerer og informerer
Retningen blev at forene håndværk og kreativitet med klarhed og struktur.
Ikke kunstnerisk kaos.
Men kreativ selvsikkerhed.
Fra strategi til marked – ført konsekvent ud på tværs af platform, identitet og markedsføring.
Det første skridt var at udvikle en ny digital platform.
Websitet blev redesignet fra bunden med fokus på brugerrejse, informationshierarki og konvertering. Strukturen blev forenklet, og navigationen blev gjort mere intuitiv, så både kommende studerende, forældre og samarbejdspartnere hurtigt kan finde det, de søger.
Den visuelle identitet blev samtidig opdateret. Farvepaletten blev reduceret for at skabe ro og tydelighed. Typografien blev valgt med fokus på struktur og læsbarhed, mens varme orange detaljer tilfører personlighed og kreativitet.
Resultatet er et digitalt univers, der føles professionelt, nutidigt og forankret i nordisk designtradition.
For at understøtte den nye retning blev der produceret nyt visuelt materiale.
Gennem en skræddersyet fotosession og filmproduktion blev skolens kreative miljø, tekniske faglighed og atmosfære dokumenteret. Fokus var ikke iscenesættelse, men autenticitet.
Indholdet anvendes på tværs af website, sociale medier og annoncering og sikrer konsistens og genkendelighed i alle kontaktpunkter.
Med det digitale fundament på plads blev næste skridt at øge synligheden og tiltrække de rette ansøgere.
Vi udviklede en marketingstrategi med fokus på målgruppeforståelse, segmentering og kvalificeret trafik. Paid media og kampagneindsatser blev struktureret omkring klare budskaber og en tydelig position.
Samtidig blev en nordisk awareness-indsats igangsat for at øge skolens synlighed uden for Danmark. Gennem æstetisk storytelling og præcis kommunikation blev skolen positioneret som et attraktivt valg for ambitiøse designstuderende i hele Norden.
Efter lanceringen af den nye digitale platform og visuelle identitet steg antallet af ansøgninger mærkbart – både i volumen og kvalitet.
Interessen kom ikke kun fra kommende studerende, men også fra potentielle samarbejdspartnere, der tog kontakt med henblik på nye initiativer og samarbejder.
Udviklingen dokumenterer effekten af en klar strategisk retning kombineret med konsekvent digital eksekvering:
En traditionsrig designskole, positioneret tydeligt og professionelt i en moderne kontekst – med et digitalt fundament, der understøtter langsigtet vækst og uddannelse af de næste generationers designere.
“Som et uddannelsessted i design skal vi være visuelt unikke og skille os ud fra mængden idet vores primære marketing og rekruttering sker gennem egen hjemmeside og Meta.
I forbindelse med opbygningen af en ny hjemmeside, har vi oplevet et engageret, kreativt og professionelt samarbejde, hvor vi er blevet mødt med stor forståelse for vores baggrund, ønsker og de produkter, uddannelser og kurser vi udbyder.
Ofte har medarbejderne foreslået visuelle løsninger og muligheder som vi ikke selv havde tænkt over, og grundet en klar og flydende kommunikation har vi været trygge gennem hele processen.
Resultatet har været klart mærk- og målbart. En større og mere regelmæssig rekruttering af elever, et klarere direkte budskab og en mere unik positionering i forhold til andre udbud. Mest af alt føler vi os ikke som en kunde hos Colombi, men som en partner-relation og det er vigtigt for os.”
Colombi participated in the realization of our webshop from the very first day, and we immediately appreciated their seriousness, availability and, above all, their professionalism. After these years of collaboration, our need for help and guidance has only increased, and Colombi has always proven to be able to solve the tasks. Over time, Colombi has become an irreplaceable advisor and partner.