Chokoart opererer i en branche med begrænsede marginer, hvor annonceomkostninger hurtigt påvirker bundlinjen. Vækst kræver derfor en disciplineret balance mellem synlighed og rentabilitet, og en indsats, der kan skaleres uden at gå på kompromis med profitten.
Samarbejdet blev indledt i februar 2022 med fokus på at etablere det digitale fundament herunder udvikling af platform, struktur og strategisk retning. Der var allerede en vis online omsætning, men uden en sammenhængende og skalerbar indsats. Den egentlige performance-markedsføring blev først aktiveret i 2023, hvor den digitale forretning for alvor begyndte at blive drevet struktureret.
I perioden 2023–2025 er den digitale omsætning samlet set vokset med 204 %, mens antallet af ordrer er steget med 212 %. Den daglige ordrevolumen er mere end tredoblet, og den gennemsnitlige ordreværdi er fastholdt på et stabilt niveau.
Udviklingen dokumenterer en kontrolleret og rentabel skalering af en eksisterende forretning – fra etablering af fundament til en stabil og bærende digital kanal, der i dag udgør en central del af virksomhedens samlede forretning.